Dansk Kundalini Yogalærerforening
Om DKY
Dansk Kundalini Yogalærerforening er for dig, der er søger et fællesskab, hvor du kan fordybe dig i Kundalini Yoga og selvudvikling sammen med andre ligesindede mennesker.
Vores formål er at støtte uddannede undervisere i Kundalini Yoga ved at afholde workshops og events, der styrker vores færdigheder og viden.
Foreningen fungerer også som et fællesskab, hvor medlemmer kan dele erfaringer, ideér og stille spørgsmål. Vi opretholder et positivt og støttende miljø, som er med til at opløfte bevistheden.
Medlemskab hos DKY
Medlemskabet koster 200 kr (fra 1. juli 2024 - 31 december 2025).
For at betale dit kontingent, bedes du overføre 200 kr. til box nummer 2516MV via MobilePay. Husk at anføre tydeligt navn.
Medlemskabet hos DKY inkluderer:
- Online Workshops
- Lukket fb gruppe
- Invitation til live arrangementer
- IKYTA medlemsskab
Hvad er Kundalini Yoga?
Kundalini Yoga er en dybtgående praksis, som består at praktiske værktøjer, der går århundreder tilbage. Essensen af denne praksis er at frigøre den potentielle energi, kaldet kundalini, som ligger i bunden af rygsøjlen, gennem en kombination af fysiske øvelser, åndedrætsøvelser, meditation og chanting af mantraer.
Den fysiske praksis af Kundalini Yoga inkluderer dynamiske bevægelser, kaldet kriyaer, der sigter mod at styrke kroppen og frigøre blokeringer i energibanerne.
Åndedrætsøvelser, kendt som pranayama, bruges til at balancere energistrømme og forbedre bevidstheden.
Meditation er en central del af Kundalini Yoga og bruges til at fordybe sig i ens indre væsen og opnå en dybere forbindelse til universet.
Mantra chanting, hvor udvalgte lyde eller sætninger gentages, hjælper med at fokusere sindet og løfte humøret.
Kundalini Yoga har mange fordele, herunder reduceret stress, forbedret fleksibilitet, øget bevidsthed og nærvær samt åndelig fordybelse og vækst.
I dag praktiseres Kundalini Yoga over hele verden af mennesker, der søger indre fred, indsigt i personlig udvikling og åndelig forbindelse. Det er en praksis, der inviterer til at udforske og opdage ens fulde potentiale.